torsdag den 10. september 2015

DIY Underquilt til Hængekøje

Sjovt gør-det-selvprojekt

Jeg har indtil nu, brugt selvoppustelige liggeunderlag som isolering i min hængekøje, hvilket har fungeret superfint for mit vedkommende.
Inspireret af div. forums, samt div. postulater om bedre komfort ved brug af underquilts, kastede jeg mig derfor over et nyt spændende "DIY" projekt. -Som altid, har YouTube været til stor hjælp.

Lidt om Underquilts
En underquilt eller underblanket, er dybest set en barriere mod træk og kulde nede fra, når du sover i en hængekøje.
Uden isolering under dig, vil "wind chill faktoren" hurtigt få ramt på dig, med stor risiko for "CBS". (Cold Butt Syndrome)



Dette er gældende året rundt, i hvert fald på disse breddegrader.
En Underquilt (UQ), består i al sin enkelthed af et stykke "sovepose", som er formgivet og tilpasset hængekøjer. UQ'en hænges op under køjen ved hjælp af elastiksnore og karabiner og giver mere isolering på siden af kroppen, når du ligger i køjen, end ved brug af liggeunderlag.
Isoleringsmaterialet kan være syntetiske fibre eller dun.



Dun udemærker sig ved at have en høj isoleringsværdi, samt lav vægt og fylde.
Fibre er typisk billigere, knap så sårbare over for fugt og måske lidt nemmere at arbejde med. Tilgengæld, skal der forholdsvis meget materiale til, for at opnå samme isoleringsevne som dun. Vægt og fylde bliver også øget.


Man kan selvfølgelig købe diverse, superlækre UQ's rundt omkring på nettet, men da jeg er stor fan af, at genbruge ting man allerede har og desuden elsker udfordringerne i et DIY projekt, lå det lige til højrebenet, at komme igang!

Jeg havde heldigvis en udtjent sovepose, en håndfuld karabinhager og snorstoppere i huset, samt et Goretex soveposeovertræk M98, fra min soldatertid . Jeg har aldrig brugt overtrækket og forventer heller ikke, at komme til det, så efter 15 år i bunden af et skab, kommer det nu til sin ret!

Goretex overtrækket og soveposen blev sprættet op, tilpasset, formgivet og til sidst syet sammen. (Ved hjælp af min søde kone...) (Jeg har kørekort til næsten alt, -undtagen en symaskine.)








Det er måske lidt "overkill" med en Goretex skal, på UQ'en, men jeg synes camuflagemønstret er fedt og det vækker desuden mange gode minder...
Desuden er Goretex'en både vind- og "vandtæt".

Jeg har studeret billeder af DD Hammock's "Underblanket" og ladet mig inspirere af deres design. Jeg har også været nødt til, at tage hensyn til materialernes beskaffenhed.



































Vi syede løbegange  til elastiksnorene, både på langs og på tværs af UQ'en. Der blev monteret snorstoppere og karabiner.









Pakkesnorene fra soveposeovertrækket, fik lov til at blive siddende.
Jeg bankede små metaløjer i stoffet, alle steder hvor elastiksnoren skulle føres ud. Der blev desuden syet små stykker ophængnings-webbing på diverse steder, blot for en sikkerheds skyld. På denne måde kan jeg også føre elastiksnore op omkring en evt. ridgeline, hvis jeg finder det nødvendigt.


Fylder ikke meget mere end en fodbold


Jeg kan pakke UQ'en sammen på to forskellige måder.
Enten kan jeg rulle den og holde den samlet med de integrerede elastikbånd, eller jeg kan bruge en kompressions pose, ligeledes fra min soldatertid...

Dimensioner
Mål: 200 x 125 cm
vægt: 1385 g (uden kompressionspose)

Nu skulle UQ'en prøveopsættes.






Efter lidt justering frem og tilbage, sidder UQ'en nu helt perfekt!
Man kan med det samme mærke varmen brede sig nedefra og hvis man løsner elastiksnorene for meget, så vinden kan komme imellem køje og UQ, mærkes den kølig luft lynhurtigt.

De samlede omkostninger i forbindelse med projektet, udover tid, løber op i hele 60 kr, som 10 m elastiksnor kostede. Alt andet er simpelt genbrug.

Jeg er overbevist om, at jeg bliver rigtig glad for denne løsning og skal selvfølgelig på tur i den kommende weekend, for at "Field teste" vidunderet.

Ekstra plus
Det har været rigtig sjovt, både for min kone og jeg, at være sammen om dette projekt. Vi har allerede talt lidt om hvad det næste skal være. Der er heldigvis mange sjove ting, at tage fat på i hængekøje-verdenen... Måske ender det med komplette køjer og quilts til hele familien...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar